MULTIHUSET
Socialpsykiatri & Misbrug
VÆRESTEDET 17
Kom og bliv en del af et fællesskab fyldt med smil og latter, god energi og en ja-hat-indstilling.
V17 er en klub for personer med udviklingshæmning. Vi er indskrevet ca. 35 borgere, og lige nu har vi også plads til dig.
Vi spiser aftensmad sammen og laver en masse forskellige aktiviteter i klubben. Vi spiller blandt andet billard, bordfodbold, backgammon og ludo. Derudover er vi kreative. Vi syr, strikker, hækler, maler, laver rammer, maskåer og skåle m.m. Vi holder også filmaftener, danseaftener, wii-turneringer, og hvad vi ellers kan finde på i fællesskab.
Vi tager også på ture ud af huset. Vi tager på Viby kro ca. en gang om måneden.. Andre ture går f.eks. til Dansebar i Roskilde, biografen, Tivoli, Bakken, kanalrundfart og besøg hos hinanden. Derudover laver vi også weekendture med overnatning og rejser på sommerferie med fire overnatninger.
Vi holder medlemsmøde hver anden måned, og der bestemmer I, hvad I ønsker af aktiviteter, ture m.m.
Vil du høre mere om, hvordan du bliver en del af V17? Så kontakt vores to faste personaler, som er til stede i klubbens åbningstider:
Karin M. på tlf. 40 22 95 11 eller mail kahmi@brondby.dk
Karin N. på tlf. 21 77 11 49 eller mail knn@brondby.dk
PRAKTISKE INFORMATIONER
For at blive medlem af V17 skal du selv kunne komme til og fra Multihuset.
Der er egenbetaling i forhold til køb af mad, ture, materialer til kreaværksted m.m.
Se vores åbningstider på månedsplanen