Gå til hovedindhold

ICM

Intensive case management (ICM) er et visiteret tilbud efter Serviceloven §85a

Indhold

    ICM-støtten er til dig, der er hjemløs eller i risiko for hjemløshed og har komplekse behov for intensiv social og praktisk støtte. Vi hjælper dig især i perioden omkring indflytning i egen bolig – og med mulighed for at fastholde dig i boligen bagefter, så du kan få en stabil hverdag. ICM-støtten gives ud fra tilgangen hjælp til selvhjælp og med støtte, råd og vejledning i forhold til dine behov.

    Vi arbejder sammen med dig om dine behov inden for otte dimensioner, så du kan komme godt videre:

    • Boligen
    • Psykisk helbred
    • Fysisk helbred
    • Økonomi
    • Daglige aktiviteter
    • Netværk og sociale relationer
    • Misbrug
    • Uddannelse og beskæftigelse

     

    ICM-metoden er kendetegnet ved:

    • En recovery- og empowerment-orienteret indsats, som tager udgangspunkt i dine ønsker, håb og drømme for fremtiden
    • At du får en fast kontaktperson i et forløb, der ikke er tidsbegrænset, men hvor støtten gives så længe du har behov for den
    • At du selv skal være med til at definere, hvad du har brug for hjælp og støtte til
    Sidst opdateret: 6. november 2025