Gå til hovedindhold

WeShelter

Multihuset samarbejder med organisationen WeShelter om at skabe meningsfulde relationer mellem frivillige netværksvenner og brugere

Indhold

    Nære relationer er ikke en selvfølgelighed for alle. For mennesker i social udsathed er netværket ofte skrøbeligt og relationerne begrænsede. 

    I Netværksvenner skaber vi meningsfulde relationer mellem frivillige og deltagere. Vi matcher ud fra fælles interesser, så der skabes et naturligt udgangspunkt for, at I kan dele gode oplevelser og få en meningsfuld relation. Det styrker livsmodet, åbner døre til nye fællesskaber og giver jer begge en følelse af at høre til. Det er et respektfuldt medmenneskeligt møde, der kan udvikle sig og blomstre.

    I Netværksvenner tror vi på, at et enkelt venskab kan skabe store forandringer

    Hvad er en netværksven?

    En netværksven er en frivillig og en deltager, som er interesseret i at lære hinanden bedre at kende gennem gode oplevelser som fælles tredje.

    En netværksven tilbyder venskab, samvær og gode oplevelser. I mødes ca. to gange i måneden, hvor I kan gå en tur, drikke en kop kaffe, tage i biografen eller dyrke fælles interesser og hobbyer. Det er op til jer, hvad I har lyst til at lave, når I ses. Det er gratis at deltage i aktiviteter med din netværksven, da WeShelter dækker jeres udgifter.

    Hvordan får jeg en netværksven?

    Når vi sætter to netværksvenner sammen kigger vi efter et makkerpar, som vil have noget at snakke om. Inden man får en netværksven, vil begge parter derfor skulle fortælle lidt om sig selv og deres interesser, så vi ved hvem der vil kunne være et godt netværksvennepar. Der kan godt være lidt ventetid, da vi går op i at finde den rette match.

    En netværksven erstatter ikke den socialfaglige støtte du ellers måtte have omkring dig. 

    En netværksven er noget for dig, som:

    • Har svært ved at fastholde sociale relationer og er ensom
    • Kunne tænke dig en ven, der kan tilbyde dig venskab og socialt samvær
    • Gerne vil mere ud og opleve noget. Det kan være at drikke en kop kaffe, gå en tur, tage i biografen eller besøge andre aktiviteter i dit lokalsamfund. 

     

     

     

    Sidst opdateret: 23. januar 2026